Boganmeldelse - The Subtle Art of Not Giving A F*ck

I løbet af de seneste par år har jeg læst en del af de såkaldte selvhjælpsbøger. Det er en kategori af bøger som jeg har på fornemmelsen at får lidt hård kritik af boganmeldere generelt. Jeg er også enige i, at det er vigtigt at forholde sig kritisk overfor indholdet i disse bøger, fordi de fleste af dem lover at transformere dit liv på en eller anden måde, hvor undertonen jo så uundgåeligt er, at man gør tingene forkert i dag - men hvis du bare følger bogens gyldne råd, så vil du kunne få alt det du drømmer om, som ofte involverer at blive rig og leve lykkeligt til dine dages ende.

Men på den anden side synes jeg også at disse bøger får en lidt for hård behandling, fordi der findes også bøger i denne kategori som rent faktisk har noget kød på benene og nogle vigtige pointer og gode værktøjer. Så altså, så længe man husker at tage det til sig som er relevant og brugbart for sit eget liv, og lade resten ligge, så kan der være meget nyttig viden og gode vinkler på livet at finde i disse bøger.

Nok den mest atypiske af disse bøger jeg har læst, er bogen som er blevet oversat til dansk som "Kunsten at være f*cking ligeglad", skrevet af Mark Manson. Det er en bog jeg virkelig er glad for at have fundet, da den berører nogle meget dybe, menneskeligt relaterbare emner, som i hvert fald for mit vedkommende sætter mange af hverdagens problematikker i et nyt, og meget brugbart, perspektiv.

Bogens største issue for mig er nok titlen, og måske især den danske oversættelse, fordi man godt kan få indtrykket af, at bogen drejer sig om at man skal være ligeglad med alting her i livet - men det er næsten det stik modsatte af hvad bogen rent faktisk handler om. I den her lille boganmeldelse vil jeg opsummere nogle af de vigtigste pointer - men vil dog allerede nu sige, at jeg anbefaler på det varmeste at læse bogen i sin helhed, da det er umuligt at koge en bog på over 200 sider ned til et lille blogindlæg.
​​

---

Det man har brug for at høre, men ikke har lyst til at høre

Jeg læste bogen på engelsk, så nogle af termerne brugt i bogen er jeg usikker på hvordan blev oversat i den danske version. Så altså, hvis du læser bogen på dansk kan det være at noget er blevet oversat på en anden måde.

Bogen er skrevet i en meget underholdende og humoristisk tone, og rammer en god balance mellem kynisk humor og ramme alvor. Især de første kapitler er virkelig fantastisk godt skrevet, og det tog mig relativ lang tid om at komme igennem dem, simpelthen fordi at hvert kapitel indeholder så meget stof til eftertanke, at jeg skulle bruge noget tid på at tygge ordentligt på indholdet og budskabet. Jeg vil så også sige, at nogle af de sidste kapitler følte jeg var lidt mindre interessante, og dem var jeg derfor ret hurtig med at komme igennem (igen, det er vigtigt at smide det væk som man ikke kan bruge).
​

Titlerne på bogens kapitler virker kyniske, men har et glimt i øjet, og siger en del om den tone som bogen er skrevet i. Mansons bog forsøger at være det stik modsatte af en typisk selvhjælpsbog.

Kapitlerne:
​1. Don't try
2. Happiness is a problem
3. You are not special
4. The value of suffering
5. You are always choosing
6. You're wrong about everything
7. Failure is the way forward
8. The importance of saying no
​9. ...And then you die

Bogen introducerer bl.a. en fiktiv "superhelt", som forfatteren ville ønske at der fandtes. Det er en meget atypisk superhelt, fordi i stedet for at redde folks liv fra fysiske uheld, så redder den folk fra at leve livet i en vrangforestilling om hvordan verdenen hænger sammen. Manson kalder denne "superhelt" Disappointment Panda (måske Skuffelses-pandaen på dansk?), som er en talende panda der går rundt og banker på folks dør, for at fortælle dem de ting som de har brug for at høre, men ikke har lyst til at høre. Ting som for eksempel: "Livet er i bund og grund en række af problemer der aldrig ender", og "de ting du drømmer om at opnå i livet kommer til at kræve mere af dig end du nok er klar over", og "flere penge gør dig faktisk ikke mere lykkelig".

I sin essens handler bogen om, at få fødderne plantet solidt på jorden, for at finde frem til det benhårde fakta, at ingen af os rent faktisk er lige så unikke som vi nogle gange går rundt og tror. Det kan godt føles som om, at det er en meget hård ting at få fortalt, men Manson argumenterer for at det faktisk er en god ting, og noget som vil befri dig fra at forfølge uopnåelige mål, som du dybest inde ikke har lyst til at forfølge alligevel.

I det moderne samfund kommer man nemt til at spejle sig i folk som virker til at leve hvad der ligner et "perfekt liv", som vi ser det igennem de sociale medier. Det er nærmest blevet normen og en selvfølge, at for at være noget i det her liv skal man knokle for et "bedre" liv end det man har lige nu, hvor man f.eks. har flere penge, et bedre og større hus, en flottere have end din nabo, man skal gå i mere stilet og moderne tøj, have en mere trænet krop osv osv. Men vi stopper for sjældent op for at overveje, hvor meget smerte dine mål kræver af dig. Fordi livet kræver altid en smerte i en eller anden form, for at du rykker tættere på dine mål. Og smerte er faktisk en god ting, når det kommer til stykket - men man skal vælge hvor man placerer smerten.

Når du fokuserer og overvejer selve rejsen hen til dine mål, og den uundgåelige smerte den rejse vil indeholde, frem for at fokusere på selve målet, får du et meget klarere billede af hvilke ting der egentlig betyder noget for dig her i livet - og hvilke ting og forventninger du har om dig selv og dit liv, du måske bør genoverveje.
​​

Tænk på dine F*cks som en valuta

Bogen introducerer også konceptet om, at det at "give en f*ck" for noget, i princippet kan ses som en form for valuta. Det er fysisk umuligt for os som mennesker at have en holdning om alting her i livet - nogle ting kan vi ikke andet end være ligeglade med. Hver eneste dag bliver vi bombarderet med ekstreme mængder informationer, bl.a. de ting som vores øjner og ører opfanger når vi går rundt og bevæger os i denne verden. Nogle ting har en stor betydning for os, men andre ting kaster vi væk uden at tænke over dem, fordi de ikke har en betydning.

Forestil dig, at du i løbet af hele dit liv kun har et begrænset antal f*cks som du kan give. Det at se "f*cks" som noget du giver væk, og som du kun har en begrænset mængde af, gør at man kan begynde at overveje at spare lidt på sine f*cks. Så når man går og bliver frustreret over ting, kan man begynde at overveje: "skal jeg virkelig give den her sag en af mine kostbare f*cks?" - hvilket kan gøre, at man har nemmere ved at sige "pyt".

Og dermed netop ikke sagt, at man skal være ligeglad med alting. Men hvis man deler færre af sine f*cks ud, så betyder det også, at når du så giver en f*ck for noget, kan du gøre det med en større intensitet.
​

Konklusion

At læse den her bog kan føles lidt som et spark bagi, hvor man bliver tvunget til at se på sit liv med nogle andre, og måske lidt mere kyniske briller end de fleste nok er vandt til. Og pga den humoristiske stil, som Manson anvender, så føles det alligevel på en måde rart. Som beskrevet i bogens undertitel, så er den A Counterintuitive Approach to Living a Good Life.

Jeg håber jeg har vagt din interesse, og at du overvejer at læse The Subtle Art of Not Giving a F*ck, på engelsk eller på dansk. Det er en af de sjoveste, mest livsbekræftende og tankevækkende bøger jeg har læst i lang tid, og jeg giver den min varmeste anbefaling. 

​
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Den får 6 ud af 6 stjerner fra mig!