Hej og velkommen tilbage til min blog! Der har været lidt stille her på det seneste, men nu vil jeg komme med lidt flere opdateringer. Jeg vil nemlig i dag dele en spændende nyhed. Som mange af jer der har læst den her blog allerede ved er jeg dybt fascineret og interesseret i programmet Notion. Programmet har gjort det muligt at revolutionere måden jeg strukturerer mig selv og mit liv på. Notion er ikke blot en notesbog eller en opgaveliste. Det er en alsidig platform, der giver dig mulighed for at skabe relationer mellem dine oplysninger, lave databaser og tilpasse alt til dine unikke behov. Det er et værktøj, der kan så mange forskellige ting, at det kan bruges til at organisere næsten alle facetter af dit liv og arbejde. Nu prøver jeg så at tage min begejstring for Notion et skridt videre ved at starte en ny serie på YouTube, som jeg kalder Byg med mig. I denne serie vil jeg vise skridt for skridt, hvordan du bygger dine egne systemer i Notion, hvor du kan følge med og bygge systemerne samtidig med at du ser videoen. Her vil jeg vise dig præcist hvordan jeg har bygget mange af de systemer jeg bruger i dag, og har udviklet i løbet af de sidste par år. Den første video - simpel bullet journal
Jeg håber videoen giver dig lyst til at afprøve Notion, og hvis du kan lide den må rigtig gerne give den et like inde på YouTube! Jeg vil opfordre dig til at abonnere på min kanal, så du kan følge med i mine opdateringer og lære, hvordan du kan få mest muligt ud af Notion. Uanset om du er en freelancer, studerende, iværksætter eller bare en person, der ønsker at blive mere organiseret, er Notion et værktøj, der kan hjælpe dig med at nå dine mål. Fremtidige planerJeg synes det er super fedt at dele min viden om Notion, fordi jeg elsker at hjælpe andre med at få bedre struktur i deres liv. Så jeg håber du vil dele videoen med nogen som du synes trænger til at skabe et bedre overblik i deres liv. I mine kommende videoer vil jeg udforske forskellige aspekter af Notion, herunder opgavehåndtering, projektstyring og meget mere. Jeg vil også dele tips og inspiration fra bøger som "Getting Things Done" og andre produktivitetsmetoder. Tak fordi du læser min blog, og så håber jeg at vi også ses på min YouTube-kanal. Hvis du har spørgsmål eller emner, du godt kunne tænke dig at jeg fik dækket i mine kommende videoer, så skriv meget gerne en kommentar enten her på bloggen eller på YouTube. Hvad der ellers er nyt hos mig, udover den her YouTube serie, så har jeg lige afholdt min første workshop hos Dansk Musiker Forbund her i Aarhus, hvor jeg fik lov at dele mine erfaringer og viden omkring tids- og opgavestyring. Det var en super fed oplevelse, og jeg glæder mig til at dele mine tanker om denne dage og hvad den potentielt vil bringe med sig i fremtiden, her på bloggen i de kommende opslag.
0 Kommentare
I løbet af de seneste par år har jeg læst en del af de såkaldte selvhjælpsbøger. Det er en kategori af bøger som jeg har på fornemmelsen at får lidt hård kritik af boganmeldere generelt. Jeg er også enige i, at det er vigtigt at forholde sig kritisk overfor indholdet i disse bøger, fordi de fleste af dem lover at transformere dit liv på en eller anden måde, hvor undertonen jo så uundgåeligt er, at man gør tingene forkert i dag - men hvis du bare følger bogens gyldne råd, så vil du kunne få alt det du drømmer om, som ofte involverer at blive rig og leve lykkeligt til dine dages ende. Men på den anden side synes jeg også at disse bøger får en lidt for hård behandling, fordi der findes også bøger i denne kategori som rent faktisk har noget kød på benene og nogle vigtige pointer og gode værktøjer. Så altså, så længe man husker at tage det til sig som er relevant og brugbart for sit eget liv, og lade resten ligge, så kan der være meget nyttig viden og gode vinkler på livet at finde i disse bøger. Nok den mest atypiske af disse bøger jeg har læst, er bogen som er blevet oversat til dansk som "Kunsten at være f*cking ligeglad", skrevet af Mark Manson. Det er en bog jeg virkelig er glad for at have fundet, da den berører nogle meget dybe, menneskeligt relaterbare emner, som i hvert fald for mit vedkommende sætter mange af hverdagens problematikker i et nyt, og meget brugbart, perspektiv. Bogens største issue for mig er nok titlen, og måske især den danske oversættelse, fordi man godt kan få indtrykket af, at bogen drejer sig om at man skal være ligeglad med alting her i livet - men det er næsten det stik modsatte af hvad bogen rent faktisk handler om. I den her lille boganmeldelse vil jeg opsummere nogle af de vigtigste pointer - men vil dog allerede nu sige, at jeg anbefaler på det varmeste at læse bogen i sin helhed, da det er umuligt at koge en bog på over 200 sider ned til et lille blogindlæg. Det man har brug for at høre, men ikke har lyst til at høre
Bogen introducerer bl.a. en fiktiv "superhelt", som forfatteren ville ønske at der fandtes. Det er en meget atypisk superhelt, fordi i stedet for at redde folks liv fra fysiske uheld, så redder den folk fra at leve livet i en vrangforestilling om hvordan verdenen hænger sammen. Manson kalder denne "superhelt" Disappointment Panda (måske Skuffelses-pandaen på dansk?), som er en talende panda der går rundt og banker på folks dør, for at fortælle dem de ting som de har brug for at høre, men ikke har lyst til at høre. Ting som for eksempel: "Livet er i bund og grund en række af problemer der aldrig ender", og "de ting du drømmer om at opnå i livet kommer til at kræve mere af dig end du nok er klar over", og "flere penge gør dig faktisk ikke mere lykkelig". I sin essens handler bogen om, at få fødderne plantet solidt på jorden, for at finde frem til det benhårde fakta, at ingen af os rent faktisk er lige så unikke som vi nogle gange går rundt og tror. Det kan godt føles som om, at det er en meget hård ting at få fortalt, men Manson argumenterer for at det faktisk er en god ting, og noget som vil befri dig fra at forfølge uopnåelige mål, som du dybest inde ikke har lyst til at forfølge alligevel. I det moderne samfund kommer man nemt til at spejle sig i folk som virker til at leve hvad der ligner et "perfekt liv", som vi ser det igennem de sociale medier. Det er nærmest blevet normen og en selvfølge, at for at være noget i det her liv skal man knokle for et "bedre" liv end det man har lige nu, hvor man f.eks. har flere penge, et bedre og større hus, en flottere have end din nabo, man skal gå i mere stilet og moderne tøj, have en mere trænet krop osv osv. Men vi stopper for sjældent op for at overveje, hvor meget smerte dine mål kræver af dig. Fordi livet kræver altid en smerte i en eller anden form, for at du rykker tættere på dine mål. Og smerte er faktisk en god ting, når det kommer til stykket - men man skal vælge hvor man placerer smerten. Når du fokuserer og overvejer selve rejsen hen til dine mål, og den uundgåelige smerte den rejse vil indeholde, frem for at fokusere på selve målet, får du et meget klarere billede af hvilke ting der egentlig betyder noget for dig her i livet - og hvilke ting og forventninger du har om dig selv og dit liv, du måske bør genoverveje. Tænk på dine F*cks som en valutaBogen introducerer også konceptet om, at det at "give en f*ck" for noget, i princippet kan ses som en form for valuta. Det er fysisk umuligt for os som mennesker at have en holdning om alting her i livet - nogle ting kan vi ikke andet end være ligeglade med. Hver eneste dag bliver vi bombarderet med ekstreme mængder informationer, bl.a. de ting som vores øjner og ører opfanger når vi går rundt og bevæger os i denne verden. Nogle ting har en stor betydning for os, men andre ting kaster vi væk uden at tænke over dem, fordi de ikke har en betydning. Forestil dig, at du i løbet af hele dit liv kun har et begrænset antal f*cks som du kan give. Det at se "f*cks" som noget du giver væk, og som du kun har en begrænset mængde af, gør at man kan begynde at overveje at spare lidt på sine f*cks. Så når man går og bliver frustreret over ting, kan man begynde at overveje: "skal jeg virkelig give den her sag en af mine kostbare f*cks?" - hvilket kan gøre, at man har nemmere ved at sige "pyt". Og dermed netop ikke sagt, at man skal være ligeglad med alting. Men hvis man deler færre af sine f*cks ud, så betyder det også, at når du så giver en f*ck for noget, kan du gøre det med en større intensitet. KonklusionAt læse den her bog kan føles lidt som et spark bagi, hvor man bliver tvunget til at se på sit liv med nogle andre, og måske lidt mere kyniske briller end de fleste nok er vandt til. Og pga den humoristiske stil, som Manson anvender, så føles det alligevel på en måde rart. Som beskrevet i bogens undertitel, så er den A Counterintuitive Approach to Living a Good Life.
Jeg håber jeg har vagt din interesse, og at du overvejer at læse The Subtle Art of Not Giving a F*ck, på engelsk eller på dansk. Det er en af de sjoveste, mest livsbekræftende og tankevækkende bøger jeg har læst i lang tid, og jeg giver den min varmeste anbefaling. ⭐⭐⭐⭐⭐⭐ Den får 6 ud af 6 stjerner fra mig!
Nye funktionerOpdateringen til Dorico 5 er blevet diskuteret meget af programmets brugere, og desværre er ikke alle lige imponeret. Grunden er, at mange af de nye funktioner der er tilføjet i denne version har størst fokus på det lydlige aspekt, altså hvordan musikken du skriver lyder på computeren. Dette er ikke lige relevant for alle musikere, da mange vælger at bruge et decideret lydprogram (en såkaldt DAW, eller Digital Audio Workstation), for at lave såkaldte mock-ups af deres musik. Men holdet bag Dorico mener, at der er et marked derude for folk som har brug for at deres nodeprogram er i stand til at producere mock-ups af musik i højere kvalitet end man ellers er vandt til, og at man på den måde ikke nødvendigvis behøver at skifte over til et andet program for at lave mock-ups der lyder godt.
Der er nu blevet tilføjet muligheden for at anvende Steinbergs "Groove Agent" i Dorico, hvilket er en slags "trommemaskine/rytmeboks", hvor du hurtigt kan smække lækre trommegrooves sammen med de inkluderede presets. Jeg har ikke haft muligheden for at lege særlig meget med denne funktion, men er sikker på at det vil være meget gavnligt for mange derude. Dertil er Dorico nu blevet endnu bedre til at efterligne hvordan et menneske ville spille en bestemt passage, ved bl.a. at analysere om passagen er op- eller nedadgående, og justere i styrken på de enkelte toner i frasen. Opdateringer
Dorico Elements var tidligere begrænset til at kunne klare op til 24 stemmer - den begrænsning er nu blevet fjernet, så du kan lave musik til et ubegrænset antal musikere, ligesom du altid har kunnet i Pro versionen. Elements koster kun ca 750 kr, og er dermed muligvis blevet det bedste "bang for buck" du kan få på markedet i dag. En masse små opdateringer er blevet lavet, som gør livet bare lidt sjovere, selvom nogle af disse features har været tilgængelige i andre programmer før. Nogle eksempler:
De fleste af de nye opdateringer er ikke nødvendigvis det man ville kalde "game-changing", udover opgraderingerne af SE og Elements, hvilket jeg synes virkelig ændrer landskabet for hvilket nodeprogram man kan vælge imellem, hvis man står til at vælge et nodeprogram og ikke har råd til at købe de "dyre pakker". Det var lige en hurtig opdatering om Dorico 5. I den nærmeste fremtid vil jeg lave et andet opslag, hvor jeg viser nogle af de ting i Dorico der gør, at jeg synes Dorico er fremtiden inden for nodeprogrammer. Så stay tuned for det!
Jeg har altid interesseret mig for software, og plejer konstant at jagte en mere effektiv og bedre måde at udføre computerarbejde på. For at være helt ærlig ser jeg det lidt som spild af ens liv ikke at bruge det bedste man kan få af software - livet er simpelthen for kort til ikke at optimere sin tid ved computeren. Computerarbejde skal kunne laves på så kort og så effektiv tid som muligt, så man kan færdiggøre arbejdet og så komme videre med at bruge sin tid på noget andet end at sidde foran computeren. Det kan måske virke selvmodsigende, og hvis man kender mig ved man også, at jeg bruger meget af min tid foran computeren. Men netop al den tid jeg bruger foran computeren gør at jeg må ofte tænke meget kritisk over, om der ikke er en mere effektiv eller tidsbesparende måde at gøre tingene på. Følgende er et af mine yndlings citater, og beskriver problematikken meget godt synes jeg:
Nogle ville måske også sige: Work smarter, not harder. I mit sidste blogindlæg skrev jeg om produktivitetsredskabet Notion, som er nok det stykke software som har haft størst indflydelse på mit personlige liv. Men hvis jeg skulle vælge det stykke software som har ændret mit liv næst-mest efter Notion, så ville jeg pege på nodeprogrammet lavet af Steinberg, der kaldes Dorico. Nodeskrivning - min baghistorieI 2013 begyndte jeg at læse Musikvidenskab på Aarhus Universitet, og der fandt jeg ud af at Sibelius var standard-programmet til at skrive noder i - i hvert fald i Danmark. I løbet af min tid på både Universitetet og Det Jyske Musikkonservatorium, blev jeg faktisk ret god til at bruge programmet - jeg ville betragte mig for værende en slags ekspert i at bruge Sibelius. Men der var ingen tvivl om, at jeg ofte syntes det var en irriterende proces at skrive noder ind. Jeg syntes ikke det var særlig sjovt, fordi det krævede ret meget hjernekapacitet bare at sørge for at jeg ikke kom til at tage dårlige beslutninger om nodearbejdet tidligt i processen, fordi jeg vidste, at det ville kræve meget arbejde at rette op på det senere, hvis jeg gerne ville tage en anden vinkel på musikken. Jeg kan også godt huske et klart eksempel på, at jeg på et tidspunkt prøvede at komponere musik i Sibelius uden taktarter, og blev lidt chokeret over at finde ud af hvor dårlig Sibelius var til at håndtere den slags. Jeg skulle nærmest "hacke" mig til en løsning på det, og alligevel var det ikke en særlig fed proces og resultatet blev også ret dårligt. Jeg endte faktisk med at give op og indsætte en taktart, selvom det ikke var sådan jeg oprindeligt havde tænkt musikken. Der følte jeg, at programmet tvang mig til at gå på kompromis med min kunstneriske proces. Da jeg begyndte at bruge Sibelius, var den nyeste version af programmet nummer 7. Jeg hørte allerede dengang rygter om, at programmets ejere, Avid, havde besluttet sig for at stoppe udviklingen af produktet, og havde fyret udviklingsholdet bag programmet. Jeg husker også en diskussion med en klassekammerat, hvor jeg fortalte om netop denne historie, og at jeg syntes dette var en meget bekymrende udvikling. Vedkommende svarede, at Sibelius er vel "godt nok allerede" og min klassekammerat kunne da ikke se, at der var noget behov for at opdatere eller forbedre programmet, fordi det kunne vel alt som det skal kunne. Det på trods af, at Sibelius 7 var fyldt med "bugs" (når programmet gør noget uventet som ikke er meningen at skal ske). Man kan sige at denne attitude er også kendetegnende for et mindset som jeg tit oplever. At folk har det med at glemme at tænke kritisk over, om det man nu laver egentlig er den bedste måde at gøre tingene på. Bare fordi et stykke software er blevet designet på en bestemt måde, betyder det ikke at det er den eneste og/eller bedste løsning. Måske har man slet ikke overvejet de ting som softwaren IKKE kan gøre, og vi tager det som en hellig sandhed, at tingene fungerer på en bestemt måde, uden at overveje om det nu er den klogeste måde at gøre tingene på. Hvordan blev Dorico til?
Heldigvis takkede de ja til opgaven, og 3 år senere, i 2016, udkom første version af Dorico. I dag er den nyeste version af programmet nummer 4.3. Tilbage i 2019 blev jeg bekendt med Dorico via internettet, og jeg besluttede mig ret hurtigt for, at det skulle jeg simpelthen give et skud, da jeg syntes det så spændende ud. Jeg kunne også læse kommentarer fra mange brugere om at de var blevet meget glade for at have lavet skiftet. Dorico har en 30 dages gratis prøveperiode, som jeg udnyttede for at lære programmet at kende. Efter de 30 dage var jeg slet ikke i tvivl om, at Dorico var der hvor jeg fremover skulle skrive mine noder ind. Jeg må da også sige, at jeg mente helt bestemt at det kun ville være spørgsmål om tid hvornår øvrige musikere i Danmark ville indse det samme som mig. Jeg må dog desværre erkende, at jeg ikke havde regnet med at det ville tage så lang tid som det har. Desværre for musikere generelt er Sibelius dominerende på markedet i Danmark, og folk går glip af alle de Eureka! oplevelser, som man jævnligt får når man begynder at lære at bruge Dorico. Fordi det er virkelig et revolutionærende stykke software når det kommer til nodearbejde. Hvorfor skifte?
Her er nogle konkrete eksempler på hvordan Dorico er tidsbesparende ift Sibelius:
Hvad med at skrive musik?At komponere musik direkte ind i Dorico er en meget mere nydelig proces sammenlignet med Sibelius. Programmet er opdelt i 5 "faser": Setup, Write, Engrave, Play og Print. Generelt set er programmet tænkt således at du forholder dig til kun én arbejdsproces ad gangen. Når du har sat dit score op i Setup-mode (hvilke musikere er med i stykket og den slags), skifter du over til Write. Her befinder jeg mig 90% af tiden når jeg arbejder i Dorico. I Write-mode anbefales det ikke at forholde sig særlig meget til hvordan tingene ser ud. Lige så snart man er forbi den oprindelige læringskurv (hvilket alt jo har i en eller anden grad), så er min erfaring, at vejen for at få idéen fra hovedet ned på "papiret" er meget hurtigere end det er i Sibelius. Virkeligheden er selvfølgelig den, at langt de fleste musikere i Danmark desværre stadig bruger Sibelius. Det betyder at jeg nogle gange er nødt til at åbne Sibelius for at kigge på andre folks arbejde. Hver gang det sker løber der koldt vand ned ad ryggen på mig, når jeg bliver mindet om hvor utrolig langsommelige og uhensigtsmæssige mange af processerne i Sibelius er. Jeg er i dag meget hurtigere til alle processer end jeg var før jeg lavede skiftet. Det at arbejde i Dorico har ikke bare sparet mig store mængder tid, men det har også gjort at hele processen med at skrive musik faktisk er blevet sjov igen. Det skal dog selvfølgelig siges, at et stykke software er altid blot et redskab for at udføre et stykke arbejde. At skifte fra Sibelius vil tage tid. Det kan faktisk tage ret lang tid. Før man vælger at tage beslutningen er det vigtigt at indse, at det kommer til at tage flere uger før man føler sig komfortabel ved alle processerne. Hvis ikke man er klar til at lægge den "gamle" måde at tænke på til side, så vil det sandsynligvis ikke lykkedes at skifte. Arbejdsprocessen i Dorico kræver en grundlæggende anden tilgang til nodeskrivningsarbejdet, og kræver til et vist punkt en alternativ måde at tænke musik på. Men det er det hele værd, da resultatet er at man laver pænere og mere læsbare noder på kortere tid. Jeg vil desuden vove at påstå, at meget af den musik jeg har skrevet siden jeg skiftede over til Dorico havde jeg aldrig kunnet skrive hvis ikke jeg havde skiftet. Dorico har givet mig en kunstnerisk frihed, som jeg aldrig havde oplevet før jeg skiftede. KonklusionHvis du er nysgerrig på Dorico så kan jeg anbefale at gå på Doricos egen YouTube-kanal her: https://www.youtube.com/@dorico, hvor der findes et hav af korte videoer der forklarer de diverse funktionaliteter i softwaren. Disse korte videoer var helt klart med til at overbevise mig om at skifte i sin tid.
Du er også meget velkommen til at skrive til mig og spørge ind til programmet hvis nu du har spørgsmål. Jeg har afholdt workshops af flere omgange i at bruge Dorico og hvis der er interesse for netop dette opretter jeg meget gerne en workshop. Læs mere om workshoppen her: https://gunnar.sigfusson.is/dorico-kursus.html Jeg tror det mest oplagte emne at starte denne blog med, er det stykke software som nok har ændret mit liv mest. I dette indlæg vil jeg blot overfladisk komme ind på hvad Notion er for noget, men i fremtidige posts tænker jeg at skrive mere om de specifikke situationer jeg bruger Notion til. -------- Kender du det, når man har et eller andet problem i ens liv som rumsterer i baghovedet, indtil man lige pludselig støder på løsningen da man var i gang med at lave noget helt andet? Måske det bare er mig, men jeg elsker denne slags oplevelser. Det var netop sådan et Eureka! øjeblik, da jeg først opdagede Notion. Omkring starten på år 2022 stødte jeg helt tilfældigt på et opslag på Facebook, som viste hvordan en korleder i Island havde lavet et system til deres kor, der holdt styr på noder, lydfiler, kalender osv. Han brugte software der hed Notion, og jeg havde aldrig hørt om det før. Jeg havde i mange år indtil da brugt Google Drive til dette formål, som jeg havde brugt flittigt i mit arbejde som korleder for Islændingekoret i Aarhus. Vi havde også indtil da brugt Google Drev i Luftens Helte til at organisere alle vores aktiviteter. Jeg må også sige, at jeg stadig til den dag i dag er glad for mange af de værktøjer som man kan tilgå helt gratis via Google Drev, og selvom Notion er fantastisk, så er det ikke 1 til 1 sammenligneligt med Google Drev. I Google Drev sorterede jeg noder i mapper, jeg havde en mappe med lydfiler, et Google Sheets dokument med en kalender, en mappe med dokumenter, som indeholdt bl.a. en liste over aktive medlemmer, samt et arkiv og et sted hvor bestyrelsen kunne lægge referater fra mødre. Det fungerede egentlig udmærket - men jeg oplevede dog lidt for ofte, at folk havde svært ved at finde ud af at bruge det, og de havde svært ved at finde den information de ledte efter. Nogle af funktionerne er heller ikke designet til de formål jeg brugte dem. At lave en kalender i Google Sheets er bare ikke særlig fedt. Jeg syntes at Notion så meget spændende ud, så jeg fik lavet en konto (det er gratis) og åbnede det for første gang. Desværre er Notions største styrke nok også dens store svaghed. Softwaren er relativt ny, og den forsøger at gøre noget som der ikke rigtig er andre der prøver at gøre på samme måde. Der findes derfor ikke noget der 1 til 1 gør præcis det samme, og derfor kan det være rimelig uoverskueligt første gang du forsøger at bruge det, fordi du ikke ved hvad det egentlig skal bruges til. Dvs, programmet har en smule stejl læringskurv. Men, jeg overdriver ikke når jeg siger at der ikke er noget software som har ændret mit liv lige så meget som Notion har. Jeg har altid kæmpet med at holde styr på mine opgaver, fordi jeg junglerer relativt mange forskellige projekter på én gang. I noget tid havde jeg brugt Todoist til netop dette (som jeg stadig vil anbefale til alle der bare mangler et hurtigt, simpelt sted at holde styr på opgavelisten), men følte at der var et eller andet der manglede. Da Notion kom ind i billedet, gav det mig endelig en værktøjskasse som jeg følte at kunne løse alle de forskellige problematikker som mine projekter krævede. Ved at klikke på knappen kan du se en eksempel-side jeg har lavet i Notion, hvor jeg beskriver lidt om hvordan det fungerer. Det er muligt at duplikere selve siden, som betyder at hvis du har lavet dig en konto i Notion (det er gratis), så laves der en kopi af siden, som tilføjes til dit eget såkaldte workspace. Klik på knappen "Duplicate" i højre hjørne hvis du ønsker at gøre dette. Så hvordan bruger jeg så Notion i mit eget liv? For at undgå at dette blogindlæg bliver ALT for langt vil jeg ikke lige nu beskrive de systemer jeg har bygget op i detaljer, men her er eksempler på hvad jeg bruger Notion til:
Og indenfor de sidste 3 måneder er jeg så begyndt at rulle Notion ud som en slags intranetplatform til både Luftens Helte og Islændingekoret, altså en platform hvor alle informationer er samlet ét sted. Vocal Line flytter nu også intranettet over på en Notionside jeg har lavet. I fremtidige blogindlæg kommer jeg til at beskrive lidt mere detaljeret hvordan jeg specifikt har opbygget de forskellige systemer. Det er dog værd at nævne, at selvom Notion er et fantastisk program, så er det vigtigt at have et koncept eller en ideologi bag det system du er ved at bygge. Som et eksempel har jeg læst bogen Getting Things Done, som beskriver en bestemt metodologi omkring opgavehåndtering. Bogen kan godt betegnes for at være en lille smule forældet på nogle punkter, men mange af grundprincipperne er ekstremt gode at kende til. Denne bog kommer jeg nok også til at skrive et blogindlæg om på et tidspunkt. Det var det for nu, og så glæder jeg mig til at skrive flere blogindlæg om Notion i fremtiden! Jeg havde egentlig aldrig troet at det ville være noget for mig at holde en blog. Og tiden må også vise, om jeg egentlig faktisk får ret i, at det er jeg ikke god til.
Men her på det seneste har jeg kunnet mærke, at der er nogle ting der rumsterer i mit hovede, som jeg faktisk er begyndt at tro kunne være interessant for folk at læse om. I de seneste par år har jeg dedikeret en meget stor del af min hjernekapacitet på at finde metoder for hvordan jeg kan forbedre ting i og omkring mit liv, på den ene eller den anden måde. I de få gange, hvor jeg så tør snakke om de her ting med folk, så går det op for mig at jeg måske faktisk har nået at lære noget som kunne være interessant for folk at læse. Derfor har jeg besluttet at give det et forsøg - og se om jeg har nok selvkontrol til at skulle holde sådan en blog-side ud i længere tid. Måske der kun kommer et par af disse blog-posts. Vi må se. Jeg regner ikke med at der vil være ret mange der læser disse ord. Men hvis du gør - så velkommen! Jeg håber du kan bruge det jeg skriver til et eller andet, eller at du i det mindste bliver lidt underholdt. |
Details
Om denne blogHer vil jeg dele mine tanker om musik, livet og teknologi. Arkiver
October 2023
Categories |