Gunnar Sigfússon Music

Bas-specialisten

  • Hjem
  • Workshops
    • Bas-specialisten
    • Dorico kursus
  • Værkliste
  • Projekter
    • Faste projekter
    • Enkeltstående projekter
    • Flows from the River
  • CV
    • Baggrund
    • Udvalgte koncerter
  • Kontakt

Rytmisk kor
​Basspecialisten

Er du en af de dybe mænd i dit kor? Vi basser er lidt af en unik art - vi skal kunne navigere mellem at være harmonisk og rytmisk anker, og samtidig lynhurtigt kunne skifte over til en melodisk rolle hvis arrangementet kræver det. Basser har ofte den største ambitus af alle stemmegrupper (det er sandt!) og selvom basstemmer til tider kan være lidt ensformede, så er det altafgørende, at vi kan synge stemmen på en måde der holder resten af ensemblet på sporet.
"Gunnar har en fantastisk måde at møde folk hvor de er og få det bedste ud af hver enkelt sangers stemme. Gunnars engagement skinner klart igennem når han underviser og dirigerer, hvilket gør det meget nemmere og mere fornøjeligt at synge."
 - Þór Arnarsson, tidligere formand for Islændingekoret i Aarhus
Forslag til tidsplan:
Aftenworkshop
19:00 - Introduktion og opvarmning
19:30 - En introduktion til mikrofonen
19:45 - En introduktion til mixeren
20:00 - Stemmeteknikker for forskellige situationer
20:30 - Pause
20:45 - Afprøvning af forskellige mikrofonteknikker
21:00 - Vi synger nogle eksempler på basstemmer
21:30 - Flerstemmighed i basstemmer - kvinten and beyond
21:45 - Opsamling og spørgsmål
​22:00 - Slut

Tidsplanen kan justeres efter behov.
"Workshoppen Gunnar gav specielt målrettet til basgruppen i koret Local Vocal har været meget interessant og indsigtsfuld. På en underholdende og håndgribelig måde formidlede Gunnar sin brede viden, som både basgruppen og jeg som korleder siden det har haft gavn af: en workshop lige som vi havde ønsket os."
 - Philip Eick, korleder for Local Vocal

I denne workshop skal vi nørde sammen! Vi vil kigge på stemmeteknikker og de forskellige roller vi som basser skal udfylde. Nogle gange skal vi synge med en varm, blød klang, mens vi andre gange skal putte mere kerne på tonen. Hvornår skal man gøre hvad, og hvordan gør man? Vi skal også kigge på de tekniske aspekter - hvis du synger med en mikrofon, hvilken effekt har mikrofonteknik så på din klang? Og hvordan kan du justere indstillingerne på mixeren så du lyder allerbedst?

Har du andre idéer eller behov?

Tøv ikke med at tage kontakt hvis du har spørgsmål eller tanker omkring ovenstående. Skriv til mig og lad os se om vi kan finde frem til noget i fællesskab.

Kontakt mig
Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Hjem
  • Workshops
    • Bas-specialisten
    • Dorico kursus
  • Værkliste
  • Projekter
    • Faste projekter
    • Enkeltstående projekter
    • Flows from the River
  • CV
    • Baggrund
    • Udvalgte koncerter
  • Kontakt